Din juridiske specialist

For 1 år siden flyttede jeg sammen med min samlever i en lejet lejlighed.

Vi står begge to som boligtagere i kontrakten, men hvem får lov til at blive i boligen ved evt. samlivsophør.

Min samlever har boet i kommunen længe før mig, mens jeg var tilflytter.Gør det nogen forskel?

Svar:

Når begge jeres navne står i lejekontrakten, så har I samme mulighed for at få lejemålet i tilfælde af, at jeres forhold går i stykker.

I kan aftale, hvem af jer der skal blive boende. Men kan I ikke blive enige, må I anmode retten om at afgøre det, og retten vil  træffe sin afgørelse ud fra en vurdering af, hvem af jer der har størst behov for lejligheden.

Det spiller ikke nogen rolle, at du er tilflytter i kommunen.

Min kæreste og jeg har fysisk boet sammen i 8 år i et hus, som står i mit navn alene. Jeg hæfter således for et lån i huset, samt ejendomsskatter og ejendomsværdiskat og renovation m.v..  

Alle terminer, udgifter til varme og el er gennem årene betalt af min kæreste og fra min kærestes bankkonto. Jeg betaler kost, SFO, og tøj m.v. og har intet sparet op gennem årene. 

På det sidste har min kæreste pointeret, at jeg ikke vil kunne sælge huset, hvis jeg vil ud af forholdet til ham.. Det ville han kunne sætte en stopper for. 
Lige nu er jeg ikke på vej væk, men jeg forstår ikke hans udtalelse. 

Kan I hjælpe mig med at forstå, om jeg er bundet eller fri i forhold til at sælge huset ud fra ovennævnte beskrivelse?

Svar:

Din kæreste er ikke blevet medejer af huset, blot fordi han har betalt terminsydelserne og el og varme

Du kan frit sælge huset, hvis du ønsker dette

Din kæreste kan muligvis få medhold i et kompensationskrav, hvis du er blevet beriget via hans bidrag

Jeg bor papirløst med en pige (og vores fælles datter), jeg ønsker at sikre, at hun og min datter arver alt mit, hvis jeg dør.

Hvordan sikrer jeg dette?

Svar:

Da I ikke er gift, har I ikke indbyrdes arveret.

Hvis du dør først, arver dine livsarvinger (din datter) alt, hvad du efterlader dig.

Du kan ved et testamente testere 3/4 af din formue til din samlever. Den sidste 1/4 skal tilfalde dine livsarvinger som tvangsarv. Hvis I opretter et udvidet samlevertestamente, kan I testere 7/8 til den længstlevende.

Kan et selskab – et A/S eller et ApS – købe et sommerhus? 

Kan der laves et almindeligt skøde med en erklæring fra selskabet/køberen?

Svar:

Svaret er, at miljøministeriet skal tillade købet

Se lov om sommerhuse og campering § 8

§ 8. Selskaber, foreninger og andre sammenslutninger, private institutioner, stiftelser og legater må ikke erhverve fast ejendom uden miljøministerens tilladelse, medmindre ejendommen skal anvendes til helårsbeboelse eller i erhvervsøjemed.

🙂

Når jeg handler fx elektriske apparater i en butik, oplever jeg, at ekspedienterne ofte har svært ved at forklare mig forskellen på “garanti” og “reklamationsret”.

Det er vist noget med at lovgivningen på området blev ændret for nylig. Mange mener, at der nu skal tilbydes 2 års garanti på produkterne.

Har I en lettilgængelig definition på begreberne garanti og reklamationsret?

Svar:

Du har helt ret i, at butikkerne ofte blander begreberne “garanti” og “reklamationsret” sammen. Dette er formentlig, fordi de to begreber ligger tæt op af hinanden. Garanti er, som ordet siger, en garanti for, at en vare er fejlfri og evt. også for at varen forbliver fejlfri i en periode, alt afhængig af, hvordan garantien er udformet.

Reklamationsret siger, at man kan klage over mangler ved varen. Er der ex. reklamationsret i 2 år, kan man henvende sig til sælgeren inden for de første 2 år, efter man har købt varen, hvis man opdager fejl ved denne. Efter købeloven er det sådan, at man kan reklamere over en vare i op til 2 år efter købet. Dette er ændret pr. 01.01.02. Forinden denne ændring var reklamationsfristen 1 år.

Reklamationsretten i henhold til købeloven giver ret til at reklamere over fejl inden for de første 2 år, men det er stadig et krav ifølge købeloven, at fejlen var tilstede på købstidspunktet (men måske først har vist sig ved senere brug). En garanti dækker som udgangspunkt også fejl, som opstår efter købstidspunktet.

Ifølge markedsføringsreglerne må en butik ikke i sin reklame for en vare kalde reklamationsretten ifølge købeloven for garanti. Hvis man anvender ordet garanti skal man give noget “ekstra” i forhold til den almindelige reklamationsret.

Som du kan forstå er det svært at skelne mellem de to begreber, og det er da også derfor at de ofte bruges i flæng