For 1 år siden flyttede jeg sammen med min samlever i en lejet lejlighed.

Vi står begge to som boligtagere i kontrakten, men hvem får lov til at blive i boligen ved evt. samlivsophør.

Min samlever har boet i kommunen længe før mig, mens jeg var tilflytter. Gør det nogen forskel?

Svar:

Når begge jeres navne står i lejekontrakten, så har I samme mulighed for at få lejemålet i tilfælde af, at jeres forhold går i stykker.

I kan aftale, hvem af jer der skal blive boende. Men kan I ikke blive enige, må I anmode retten om at afgøre det, og retten vil  træffe sin afgørelse ud fra en vurdering af, hvem af jer der har størst behov for lejligheden.

Det spiller ikke nogen rolle, at du er tilflytter i kommunen.

Vi har i dag underskrevet en lejekontrakt på en lejlighed vi skal leje d. 15-06-2018. Nu er det at vi via nettet kan se at udlejer er direktør for flere firmaer, hvoraf nogle er konkurs og andre har underskud på op til 18 mill. Det firma vi lejer af, er dog stadig aktivt, men da vi kan se at han flere gange er gået konkurs og har været politianmeldt osv .

Vi er derfor lidt i tvivl om hvor vi står skulle udlejer gå konkurs.

Hvordan med opsigelsen af os? risikere vi at blive boligløse over natten? og hvad med vores depositum eventuelle for meget betalt i a´ conto indbetalinger osv.

Håber i kan give os lidt ro i sindet da vi aldrig har været lejere før og nu har skrevet kontrakten

Svar:

I er beskyttede mod opsigelse, selv om jeres udlejer skulle gå konkurs

Jeres depositum m.v. er automatisk beskyttet i denne situation. Eller sagt på anden vis så hæfter den til enhver tid værende ejer af ejendommen – herunder en køber af ejendommen på en tvangsauktion – for tilbagebetalingen af jeres depositum.

Jeg bor i et klubværelse, som jeg ønsker at fraflytte. Jeg har aftale med udlejer om selv at finde en ny indflytter, hvilket jeg har gjort i dag. Den nye indflytter er en ung mand, men min udlejer kræver nu,  at indflytteren skal være kvinde.

Der er 6 klubværelser i ejendommen. Tidligere i år er to andre kvinder fraflyttet, og de har begge to fundet mænd som nye indflyttere. Dette bruger min udlejer nu som argument over for mig. Jeg mener dog, at det er i strid  med ligestillingsloven at afvise en lejer udelukkende på grund af dennes  køn. (Han kender ikke vedkommende, ligesom han ikke på forhånd har kendt  nogen anden, der er flyttet ind i værelserne.)

Jeg vil høre, hvad jeg evt. kan gøre. Jeg kunne naturligvis bare finde en kvinde, der er interesseret i værelset, men det strider mod mine principper at afvise den interesserede mand på grund af køn.

Svar:

Jeg er enig i, at en sådan afvisning er i strid med ligestillingsloven, så  jeg synes, du skal gøre følgende:

Send din udlejer et anbefalet brev, som du – af bevismæssige grunde –  beholder en kopi af, og hvor du orienterer ham om, at du i overensstemmelse  med jeres aftale og den hidtidige praksis i ejendommen har fundet en ny  lejer, der overtager lejemålet pr. den pågældende dag.

Du kan tilføje, at du ønsker en skriftlig bekræftelse på, at du bliver  frigjort pr. den pågældende overtagelsesdag, hvor den nye lejer overtager  lejemålet. 

Kan et selskab – et A/S eller et ApS – købe et sommerhus? 

Kan der laves et almindeligt skøde med en erklæring fra selskabet/køberen?

Svar:

Svaret er, at miljøministeriet skal tillade købet

Se lov om sommerhuse og campering § 8

§ 8. Selskaber, foreninger og andre sammenslutninger, private institutioner, stiftelser og legater må ikke erhverve fast ejendom uden miljøministerens tilladelse, medmindre ejendommen skal anvendes til helårsbeboelse eller i erhvervsøjemed.

🙂

Når jeg handler fx elektriske apparater i en butik, oplever jeg, at ekspedienterne ofte har svært ved at forklare mig forskellen på “garanti” og “reklamationsret”.

Det er vist noget med at lovgivningen på området blev ændret for nylig. Mange mener, at der nu skal tilbydes 2 års garanti på produkterne.

Har I en lettilgængelig definition på begreberne garanti og reklamationsret?

Svar:

Du har helt ret i, at butikkerne ofte blander begreberne “garanti” og “reklamationsret” sammen. Dette er formentlig, fordi de to begreber ligger tæt op af hinanden. Garanti er, som ordet siger, en garanti for, at en vare er fejlfri og evt. også for at varen forbliver fejlfri i en periode, alt afhængig af, hvordan garantien er udformet.

Reklamationsret siger, at man kan klage over mangler ved varen. Er der ex. reklamationsret i 2 år, kan man henvende sig til sælgeren inden for de første 2 år, efter man har købt varen, hvis man opdager fejl ved denne. Efter købeloven er det sådan, at man kan reklamere over en vare i op til 2 år efter købet. Dette er ændret pr. 01.01.02. Forinden denne ændring var reklamationsfristen 1 år.

Reklamationsretten i henhold til købeloven giver ret til at reklamere over fejl inden for de første 2 år, men det er stadig et krav ifølge købeloven, at fejlen var tilstede på købstidspunktet (men måske først har vist sig ved senere brug). En garanti dækker som udgangspunkt også fejl, som opstår efter købstidspunktet.

Ifølge markedsføringsreglerne må en butik ikke i sin reklame for en vare kalde reklamationsretten ifølge købeloven for garanti. Hvis man anvender ordet garanti skal man give noget “ekstra” i forhold til den almindelige reklamationsret.

Som du kan forstå er det svært at skelne mellem de to begreber, og det er da også derfor at de ofte bruges i flæng