Ansættelses og arbejdsret

 

 

Ferieloven

Ferieloven siger, at alle medarbejdere har ret til fem ugers ferie. Du kan dog være ansat under overenskomster, som giver dig ret til seks ugers ferie, ligesom du kan have sikret dig ekstra ferie i forbindelse med en lønforhandling.

Læs også om den nye ferielov »

Som lønmodtager har du krav på ferie med løn, hvis du har været ansat hos den samme arbejdsgiver i kalenderåret forud for din ferie. Ud over ferie med løn har du også krav på et kontant ferietillæg på 1 procent af din ferieberettigede løn.

Har du kun haft arbejde en del af året, har du krav på ferie med løn samt ferietillæg i forhold til, hvor mange feriedage du har optjent.

Ferieloven og varsling af ferie
Ifølge ferieloven skal din arbejdsgiver så vidt muligt imødekomme dine ønsker om placering af din ferie. Helt generelt er det altid en rigtig god idé, at I får talt om det i god tid og får afstemt forventninger med hinanden. 

Der skelnes mellem hovedferie og restferie i ferielovgivningen. Som medarbejder har du i følge ferieloven ret til tre ugers sammenhængende ferie (hovedferie) i perioden fra 1. maj til 30. september. Denne ferie skal din arbejdsgiver varsle mindst tre måneder, før ferien begynder. 

Restferien, som udgør op til to uger, skal din arbejdsgiver kun varsle en måned, før ferien begynder.

Har du ikke optjent ferieret hos din nuværende arbejdsgiver, har han/hun ret til at varsle dig om afholdelse af ferie, som du selv betaler. 

Vær at vide om sygdom og ferieloven 
Bliver du syg, før din ferie begynder, og er du stadig sygemeldt ind i den aftalte ferieperiode, har du ret til at afholde ferien på et senere tidspunkt.

Ferieloven præciserer, at ferien først begynder ved normal mødetid på arbejdet, typisk mandag morgen. Bliver du syg i weekenden inden din ferie, er det vigtigt, at du husker at melde dig syg, så snart du kan komme til det.

Syg mens du er på ferie 
Hvis du bliver syg, efter du har taget hul på ferien, har du også ret til ny ferie. Medarbejdere, som har optjent fuld ferie (mindst 25 dages ferie), har mulighed for erstatningsferie efter fem sygedage i løbet af en ferie. De første fem dage betragtes i ferieloven som en karensperiode, som ikke bliver erstattet. De fem dage kan ligge i forlængelse af hinanden, men de kan også være spredt over hele ferieåret.

Sygemelding og den krævede dokumentation 
For at du kan få din ferie erstattet, skal du sygemelde dig hos din arbejdsgiver samme dag, som du bliver syg. Derudover skal du hurtigst muligt skaffe en lægeerklæring, som dokumenterer din sygdom. Reglerne gælder uanset, om du holder ferie i Danmark eller i udlandet.

Dokumentation for sygdom 
Når arbejdsgiveren skal betale løn uden at modtage en arbejdsydelse fra den ansatte, vil arbejdsgiveren ofte have en interesse i at få en lægelig udtalelse – det gælder i særdeleshed ved den ansattes længerevarende sygdom.

Ofte bliver den syge medarbejders kollegaer pålagt ekstraarbejde i sygdomsperioden – hvorfor det også for tilrettelæggelse af driften i virksomheden er vigtigt at få oplysninger om sygdommens forventede varighed.

Arbejdsgiveren kan forlange forskellige typer af dokumentation for den ansattes sygefravær.

Tro- og love-erklæring:

Den ansatte erklærer her, at han er syg, ved at underskrive en ”tro- og love-erklæring”, der returneres til arbejdsgiveren. ”Tro- og love-erklæringer” anvendes ret sjældent, da det jo blot er den ansattes egen vurdering af, om man er syg.

Friattest:
Ønsker din arbejdsgiver en lægelig vurdering af din sygdom – vil arbejdsgiveren kunne anmode om en friattest. Det er en attest, som din læge skal udfylde, hvor lægen blot bekræfter, at du er syg.

Varighedserklæring:
Efter funktionærloven kan arbejdsgiveren efter 14 dages sygdom anmode om en varighedsattest. Din læge skal i så fald udarbejde en lægelig vurdering med sit skøn over varigheden af dit sygefravær i fremtiden.

Mulighedserklæring:
Denne erklæring er den oftest anvendte ved længere sygdomsperioder. Formålet med mulighedserklæringen er at afdække hvilke tiltag, der skal gennemføres, for at du hurtigst muligt kan vende tilbage til arbejdet.

Din arbejdsgiver vil som oftest indkalde dig til en sygesamtale, hvor i i fællesskab udfylder første del af mulighedserklæringen. Andel del udfyldes senere af dig og din læge. Din læge skal foretage en lægefaglige vurdering af de oplysninger, som fremgår af mulighedserklæringen. Der kan bl.a. aftales skånehensyn, en indkøringsperiode med lavere arbejdstid end sædvanligt, flere pauser etc.
Den færdige mulighedserklæring skal herefter sendes retur til din arbejdsgiver.

Du har pligt til at møde til samtalen med din arbejdsgiver, medmindre sygdommen forhindre dig i at møde op – i så fald kan samtalen holdes som et telefonmøde. 

Udgift til lægeerklæringer 
Det er din arbejdsgiver, der skal betale udgifterne til lægeerklæringerne.
Har du udlagt beløbet, skal du sende kvitteringen til din arbejdsgiver.

Konsekvens af manglende lægeerklæring 
Har din arbejdsgiver anmodet om en lægeerklæring, har du pligt til at indhente erklæringen hurtigst muligt. Holder din egen læge eksempelvis tre ugers ferie – skal din arbejdsgiver ikke acceptere at vente. Så må du søge anden læge.

Den manglende dokumentation for din sygdom kan i yderste konsekvens medfører, at du bliver bortvist af din arbejdsgiver, idet dit manglende fremmøde i stedet vil blive betragtet som ulovlig udeblivelse fra dit arbejde.

 

Ofte stillede spørgsmål

Fik du ikke svar på dit spørgsmål?

Jeg yder personlig rådgivning i øjenhøjde

Vil du ringes op?

Giv mig besked om hvornår du har til til at tale. Så ringer jeg op til dig.

 

Udfyld nedenstående formular med dit spørgsmål, ganske gratis og uforpligtende.

Jeg acceptere Juritas persondatapolitik*